Ferskvandskulturperler
Allerede for tre tusinde år siden var kineserne bekendt med en muslings evne til at danne perlemor. Ferskvandskulturperlerne var først kendt under navnet Biwa-perler, eftersom de blev dyrket i den japanske sø Biwa. Disse perler var karakteriseret ved at være små, riskornsagtige perler i hvidlige farver. Idag dyrkes størstedelen af verdens ferskvandskulturperler i Kina. Da dyrkningsmetoderne kan variere, er kvaliteten af ferskvandskulturperler også meget varierende. Således kan man finde mange perler af denne type, der har en relativ lav værdi. Ved en forfinelse af dyrkningsmetoden, der idag mere nærmer sig den samme som for saltvandskulturperler, kan man dog nu få ganske fine ferskvandskulturperler. Det er stadig relativt kompliceret at opnår, fine, runde ferskvandskulturperler, således kan disse opnå en meget høj værdi.
Formmæssigt er ferskvandsperler generelt mere ovale eller ’kartoffelformede’, men kan også være runde eller dråbeformede. Barokke ferskvandskulturperler er intentionelt dyrkede barok perler og ikke som ved saltvandskulturperler opstået ved en tilfældighed.
I naturlige farver findes de i hvidlige, rosa, fersken og lavendel toner. Ferskvandskulturperler findes i mange andre farver, disse vil dog altid være indfarvede. De almindelige størrelser går fra ganske små 2 mm til 10 mm. Forskning i størrelser har dog gjort, at der kan findes helt op til over 20mm. Helt runde bliver dog mere sjældne over 10mm.
Vi har mange forskellige ferskvandsperler på lager, og du kan se et udsnit af vores sortiment i vores Digitale Katalog.