Et indblik i South Sea perlernes høst

Pearlfarmer with holding nets of sustainable pearl oysters

En kvinde arbejder her med de net, hvori østersen lever. Billede: Atlas Pearls

Denne artikel fokuserer på en af vores hovedleverandører af hvide South Sea perler, Atlas Pearls.

Længere nede deler vi nyheder fra vores samarbejdspartnere i Fransk Polynesien.

 

Baggrund

Vi har et tæt samarbejde med vores leverandører, da åbenhed og transparens er essentielt for os. Vi ønsker at gøre det mere klart hvordan perlerne kommer fra havet og til dine hænder, og senere som en del af et smykke.

Atlas Pearls, som er en tæt samarbejdspartner, startede deres perleeventyr i Kupang, Indonesien i 1993. De er siden flyttet til Raja Ampat i West Papua, hvor de uberørte vande er rige på næringsstoffer, i en sådan grad, at det giver eminente leveforhold for perleøsters. Siden har de udvidet deres forretning, fået flere perlefarme og har i den forbindelse spredt sig ud i det Indonesiske hav. Dette gøres dels for at understøtte deres bæredygtige initiativer, og for at sikre sig imod naturkatastrofer. 

Vi har over årene opbygget et tæt samarbejde med Atlas Pearls og vi har flere gange besøgt farmene, så vi med egne øjne kan se processen og følge perlens vej. Vi ønsker ligeledes at se hvordan Atlas Pearls’ initiativer kommer til udtryk på den enkelte perlefarm, og for det samfund som perlefarmen er en del af. Atlas Pearls har et stort fokus på en bæredygtige perleproduktion igennem hele værdikæden, da de har fundet ud af at et uberørt, sundt økosystem er essentielt for perleøsters, og at en sund østers giver perler af høj kvalitet.

 

Sustainable White South Sea Pearls from Atlas Pearls

Bæredygtige Hvide South Sea perler fra Atlas Pearls. Billlede: Atlas Pearls

 

Et indblik hos en perlefarm

Høsten.

Dette er sandhedens time, da der ikke er mulighed for at tjekke perlens kvalitet uden at fjerne den fra østersen.

Videoen nedenfor viser nogle at de sidste trins i en perles lange rejse. Vi ønsker at give dette unikke indblik i perleproduktionen, fordi niveauet af håndværk er så højt. Atlas Pearls uddanner deres folk til at udføre arbejdet delikat, for ikke at skade den enkelte østers, da de hverken skal stresses eller lide overlast. Videoen er fra en farm i smukke Alyui Bay i Indonesien, hvor de store perleøsters lever i de varme, næringsfyldte vande.  

Atlas Pearls, efter de levende, høstmodne østers, er blevet indsamlet ude i bugten, bliver de nænsomt pakket på vogne. Herfra skal de transporteres ind til det arbejdssted, hvor de skal befries fra det net, som de har boet i, under vandets overflade. De dygtige medarbejdere fjerner forsigtigt nettet, og sikrer sig at de ikke er skadet. Derefter bliver de enkelte østers vasket og skallen bliver forsigtigt åbnet på klem, således at perlen kan fjernes, alt imens selve østersen stadig lever. Perlen bliver herefter rengjort, graderet og sorteret. 

Selvom disse perler er kulturperler, vil kun omkring 50-60% være en kvalitet som er egnet til smykkebrug. Aktiviteterne som ses i videoen er kun nogle få trin af det samlede liv for en østers. 

 

 

Efter man har fjernet perlen vil hver østers ofte få en ny kerne indsat, så en ny perle kan dyrkes. De østers som ikke producerer perler af tilfredsstillende kvalitet, vil blive anvendt andetsteds. Kødet vil blive brugt til mad eller foder, perlemoren anvendes til dekorative produkter, ure og andet. Resten af skallen kan pulveriseres og bruges som gødning på marker eller i havet for at regulere syrebalancen. Disse initiativer er med til at skabe en bæredygtig produktion, hvor hver del af perlen og dens østers anvendes. Atlas Pearls er derudover meget fokuseret på at forbedre livet for de samfund som bor omkring perlefarmene, hvor de får uddannelse, jobmuligheder og hjælp til hvordan bæredygtighed kan komme dem til hjælp. Vi vil komme nærmere ind på disse, og andre initiativer i et senere perlebrev. 

South Sea White, Keshi, 8-9mm, ABC quality

Hvide South Sea Keshi perler. Billede: Marc’Harit

 

Et øjebliksbillede

På den Indonesiske perlefarm fortsætter produktionen af perler, men hvor der dog er skruet lidt ned for blusset. Der kommer dog stadig perler fra de varme have, og vi kan glæde os over, at vi har modtaget ikke mindre end tre forsendelser med nye, skønne, bæredygtige South Sea perler.

 

Woman prepares holding nets for pearl oysters

En kvinde klargør de net, hvori perleøsters lever i. Billede: Atlas Pearls

 

Vores mission

De umiddelbare såvel som de langsigtede fordele ved bæredygtig perleproduktion, kan gøre en stor forskel for vores verdenshave, de lokale samfund omkring farmene og de mennesker som er afhængige af ressourcerne fra hav og kyst. 

Marc’Harits mission er at oplyse omverden omkring de store fordele som man kan opnå, ved at fokusere på perler af høj kvalitet, og som er dyrket under bæredygtige forhold. På denne måde kan vi være med til at skubbe til kunder, influencers og bærere af perler, i en indsats for at gøre disse mere bevidste omkring, hvor perler kommer fra og hvordan de kommer til verden. Vores vision er at alle perlefarme, hvor end det er muligt,  en skønne dag er bæredygtige. På denne måde vil selve dyrkningen af perlerne gøre gavn for både os og naturen. 

Rejsen er lang og ved at tage et lille skridt af gangen, bevæger vi os i den rigtige retning. Vi er overbevist om at hvis vi arbejder sammen, så kan vi skabe en reel og positiv forandring. 

Perleproduktion er en af få brancher hvor man aktivt kan berige miljøet, imod at reducere det. Perler er den eneste levende ædelsten, hvor perlen forlader sig på rene oceaner, og farmerne er nødt til at foretage meget bevidste valg for at opretholde en nødvendig biodiversitet i økosystemet. 

 

Tahiti – en anden perleverden

Nyheder bragt direkte fra perlefarmene.

Selvom vi ikke har haft mulighed for at rejse og besøge perlefarmene, er vi i løbende dialog med dem. For selvom verden er lukket ned, så bevæger naturen sig videre.

Kira har været på en virtuel tur til Tahiti, og har haft en positiv dialog med vores partnere, leverandører og perlefarmere i Fransk Polynesien.

Der har siden Februar 2020 ikke været genpodet perlemuslinger, så vi kommer til at se en mangel på større perler.

Podning i det hele taget har været vanskeligt flere steder, så også antallet af runde perler, høje kvaliteter og fancy colour er også faldende. Tiden vil vise hvor lang tid der går inden podningen og den videre produktion er oppe på et normalt niveau.

“Det er derfor jeg gør alt hvad jeg kan for at købe de gode partier, også selvom vi ikke lige står og mangler, men simpelthen for at sikre, at vi fortsat kan levere disse skønheder, som vi værdsætter så højt også i de kommende år. Det gode ved situationen er, at lagunerne hvor perlefarmene ligger, får en lille pause og har på den måde tid til at regenerere, så forhåbentligt kan vi på den anden side, også selvom dette hedder 3-5 år, se en forbedring i farver og kvalitet”.

I mellemtiden gør vi alt hvad vi kan, for at skaffe perler i samme gode kvalitet som vi er vant til. Vi stopper aldrig med at være en Finder of Pearls.

 

Tak

Vi takker dig fordi du har valgt at bruge din tid på at læse dette nyhedsbrev. Vi håber du har nydt det og at din perleviden er blevet udvidet en smule.

Vi vil fortsætte med at fortælle perlernes historie, da der er meget mere information der venter på at blive delt.

 

Kærlig hilsen fra Perlelaboratoriet

Kira, Rikke & Peter

 

Design Ure Smykker 2018 Nr. 1