Præsentation

Med en stor passion for perler har Marc’Harit specialiseret sig i høj kvalitet og bæredygtige kulturperler fra hele verden. Vores kollektioner af South Sea, Akoya og Tahiti kulturperler er omfattende, og vi arbejder løbende på udvidelsen af vores kollektioner med sjældne og udsøgte kulturperler.

Med hyppige rejser sætter vi en ære i at source vores perler så tæt på deres oprindelse som muligt. Marc’Harit adskiller sig ved at være en af de eneste perleleverandører i verden med fokus på bæredygtighed og sourcing af bæredygtigt dyrkede perler, hvor det er muligt. Vi er stolte af at kunne tilbyde den bæredygtige og sjældne Cortez perle og den udsøgte naturlige Conch perle.

Vores sortiment er bredt, lige fra den mellemste kommercielle kvalitet til den højeste “Top Gem”. Alle perler har den fineste glans inden for hver kategori.  Marc’Harit dækker ikke den laveste kommercielle kvalitet, dels for at tilfredsstille vores kunder, dels for at understøtte påskønnelsen af perlen som en af verdens fineste ædelstene.

 

Baggrund

Hvad der startede som et eventyr i det sydlige Stillehav er nu blevet til en verdensomspændende levevej.

”Mit første, og det der skulle vise sig at blive et langt møde med den sagnomspundne ”Sorte Perle” var i 1999 under en sejllads, krydsende Stillehavet fra Panama til New Zealand. Da der ikke findes mange steder at lægge til i denne del af det sydlige Stillehav, kom vi naturligt forbi Fransk Polynesiens atoller; og efter ti dage på en af de fortryllende perlefarme var jeg som forelsket i Tahiti Perlen. En perle med en uimodståelige tiltrækningskraft. På dette tidspunkt var Tahiti Kultur Perler en relativt ukendt ædelsten i Europa og jeg besluttede at gøre det til min mission at udbrede kendskabet til denne perle, der med sin unikke charme og uendelige mangfoldighed formår at brede en indre ro i den som beskuer den og endnu bedre for den som bærer den”.

Eventyrlysten og evigt søgende efter nye udfordringer har personen bag Marc’Harit, Kira Høg Kampmann, været jorden rundt for i en længere periode at bosætte sig på Tahiti. Hyppige besøg på øerne og atollerne, hvor perledyrkningen finder sted, studier af lagunernes marine liv, efterfulgt af arbejdsprogrammer med fokus på klassifikation af denne ædle perle, tilsammen med intenst virke for det internationale promotionsorgan GIE Perles de Tahiti, har ført til Kira Kampmanns høje ekspertise. Rejserne og videndelingen fortsatte gennem årene, og Kira Kampmann holder nu foredrag om alle perletyper med særligt fokus på og passion for bæredygtige perler. Marc’Harit har således solidt fundament og tradition for at dele vores viden og passion for perler.

 

Mission og vision

At oplyse verden om de positive fordele ved bæredygtig perledyrkning

Over tid har missionen udviklet sig fra at udbrede viden om Tahiti perlen til at oplyse verden om de positive fordele ved bæredygtig perledyrkning. En perle er den eneste ædelsten, der kan gøre mere gavn end skade på både naturen såvel som i de fjerntliggende lokalsamfund, hvor perlerne dyrkes. Marc’Harits mission er at udbrede denne viden, og påvirke købere, juvelerer og bærere til at vælge bæredygtige perler.

Marc’Harit’s vision er, at gennem kontinuerlig videndeling, sourcing og præsentation af bevidst- og bæredygtigt dyrkede perler til verden:

Marc’Harit vil påvirke perledyrkning over hele verden til at bruge mere bæredygtige metoder.

Læs mere om bæredygtig perledyrkning her: Bæredygtighed

Du kan også læse mere om vores indsats imod mere bæredygtighed på perlemarkedet. Denne indsats kalder vi “Positive Impact” og dette kan der læses mere om her.